Fortællingen

Historien om ibsens gaard

Gården er bygget tilbage i 1903 og helt frem til 1970 var der fortsat aktivt landbrug på stedet med køer, heste og marker.


I sin storhedstid dækkede gården et meget stort område, og var efter sigende det sidste aktive landbrug tilbage i Ebeltoft by. Niels Ibsen som var den sidste landmand på stedet havde overtaget gården efter sine forældre.


Turistforeningen, Håndværkerforeningen og Handelstandsforeningen var initiativtagere til at få hovedhuset renoveret og stalden ombygget, så der i 1971 kunne åbne vandrehjem på stedet.


Vandrehjemmet fik vokseværk og flyttede i 2010 op på ”toppen” af Ebeltoft. I de efterfølgende 5 år stod gården tom, med et enkelt afbræk på 8 måneder i 2013 hvor der var asylcenter.

Nye tider


I slutningen af 2015 kom gården atter i privateje, den er løbende blevet istandsat og drives i dag som gæstgiveri.


Siden 2017 har det været muligt at leje pejsestuen og det store industrikøkken til arrangementer. Fra december 2018 var det også muligt at overnatte i de nyrenoverede værelser i "stalden" på ibsens gaard.


I forbindelse med istandsættelse af hovedhusets pejsestue, er det gamle teglstens gulv, den åbne pejs og de fritliggende bjælker bibeholdt, dette er med til at give en helt speciel atmosfære.


Værterne på ibsens gaard

Vores første hus lå i Fangel på Fyn. I 2002 flyttede vi fra Odense til Ebeltoft. Efter at have brugt mange år på at renovere et dejligt hus i Egsmarklund, fik vi i 2015 mulighed for at købe ibsens gaard. Et stort projekt som vi forsat arbejder på at forbedre.  Vi er et par vandglade nørder, der elsker at nørkle, genbruge og renovere.

Tonny


Jyde, bidt af en Lotus.

Uddannet ingeniør fra Aarhus.

Ane


Fynbo, tosset med at nørkle.

Uddannet receptionist fra København


Fælles børn


Oliver og Asta begge født og opvokset i Ebeltoft

ibsens gaard, Søndergade 43, DK - 8400 Ebeltoft, CVR 36 78 04 60

Kontakt os, skriv til stay (at) ibsensgaard . dk eller SMS til 29 71 71 18

Åbningstider, vi har varierende åbningstider og holder derfor kun åben efter aftale

Samarbejdspatnere, Kok til leje   Flyvefisken   Nationalpark Mols Bjerge

© Copyright. All Rights Reserved.