Sikkerhed

Vigtige informationer vedr. dit ophold

ibsens gaard er privat ejet og drives på deltid efter de samme principper som et vandrehjem / sommerhus / forsamlingshus.

Vigtigt vedr. brandsikkerhed
– Vi skal oplyses om det totale antal personer uanset alder.
– Der må ikke stilles bagage eller andet på flugtveje, foran og ved branddøre.
– Udlad at placere briller, glas og lignende i vindueskarmene.
– Levende lys samt rygning er ikke tilladt på værelserne.
– Ved brug af bålpladsen skal en myndig person være tilstede indtil der ikke længere er ild/gløder.

Check-in kun efter aftale. Tidspunket afhænger af vores arbejdstider og varierer fra dag til dag, normalt er vi hjemme mellem kl. 18.30 og 21.00. Tidspunktet for nøgleudlevering kan aftales dagen før ankomst.

Alle døre og vinduer skal være lukket når du ikke er til stede, også ved check-out. Det er ikke tilladt at give andre adgang til ibsens gaard.

Check-out senest kl. 10.00 med mindre andet er aftalt. Nøglen efterlades i værelsesdøren og vinduerne skal være lukket. Fugtige håndklæder hænges på knagen inde på værelset og lejet linned aftages og placeres på gulvet.

Stille timer 22.00 – 07.00
Af hensyn til naboer og øvrige gæster, skal der være ro alle dage mellem kl. 22.00 og 07.00. Bygningen er af ældre dato og forholdsvis lyt.
Jf. vores bevillinger er ophold i haven ikke tilladt efter kl. 22.00

Der kan forekomme renoveringsarbejde i dagtimerne.

Fælles arealer for overnattende gæster
Der er adgang til fælles toilet, brusebad, opholdsstue og tekøkken. Faciliteter skal holde rent og pænt. Brugt service skal vaskes op og stilles på plads umiddelbart efter brug.

Husdyr
Da vi har allergi, er det ikke tilladt at medbringe dyr.

Rygning
Ved indgangen (det blå hegn) er der et udendørs rygehjørne. Alle andre steder både ude og inde er rygning forbudt.

COVID-19
Vi er underlagt og overholder reglerne for hotel- og restaurationsbranchen. Læs mere om hvordan det påvirker dit op hold her.