Miljøvenlige gæster

Efter ønske fra vores gæster forsætter dette miljøvenlige tiltag, hvor vi er fælles om at passe på vores miljø, ved at vi minimere forbruget af vand og el.

Ved selv at medbringe sengelinned og håndklæder sparer du ikke kun penge, du er også med til at passe på miljøet.

De færreste skifter sengelinned efter 1-2 dage i deres hjem. Miljøbelastningen der forsvinder, ved at vi heller ikke her skal vaske linned efter få overnatninger, gør en seriøs forskel.

Vask af 1 sæt sengelinned (enkeltseng) forbruger ca. 50 liter vand og 1,5 kWh, bemærk venligst at dette kun er for vask, dette er eksklusiv tørring.

Det er ikke kun dyrt at få vasket sengelinned ude, men også en ekstra miljøbelastning.

Når vi sender linned til vaskeriet, skal det transporteres i varervogn frem og tilbage til os. På vaskeriet bliver linned maskintørret indendørs (vi har af miljøhensyn fravalgt strygning). Til sammenligning benytter en standard tørretumbler mellem 2,5-5kWh per tørrecyklus.

Vi er derfor meget taknemmelige for, at vores gæster forsat ønsker at støtte dette miljøvenlige tiltag.

Når du reserverer et værelse på ibsens gaard er prisen altid uden sengelinned og håndklæder, da langt de fleste af vores gæster ønsker at være miljøbeviste.

Foto fra Pixabay af Clker-Free-Vector-Images

Når der ind imellem bliver lejet linned, forsøger jeg at vaske det selv og jeg hænger det til tørre udendørs. På den måde minimeres miljøbelastningen lidt, ved at fjerne transport og tørring. Men desværre tager det meget lang tid at håndtere vasketøjet, så jeg kan ikke håndtere vask og tørring af linned til alle værelser.

Foto fra Pixabay af Geralt