Overnatning i stalden

Den sidste bonde i Ebeltoft by, med marker, kvæg og heste.

Niels Ibsens var den sidste bonde på gården som var i drift frem til 1969.

Billederne er alle taget i Søndergade tæt på gården.

Siden 1970 har stedet dannet ramme for overnatning, efter en gennemgribende renovering af stedet. Stalden og høloftet blev ombygget til værelsesgange med fællesbad og toilet, udhuset fik senere lavet skolestue og der blev mulighed for at gæsterne kunne lave mad derovre.

Det gamle hovedhus hvor familien boede er det vi i dag kalder Pejsestuen, et selskabslokale der kan lejes til forskellige typer af arrangementer.

Tænk sig at det er så kort tid siden der var været drevet landbrug centralt i Ebeltoft.

Fotografierne har vi fået af vores første overnattende gæst. Han var feriebarn i Søndergade, hos en anden familie. Når han havde muget ud ved køerne hos Niels, fik han lov til at ride en tur på hans heste sammen med naboens datter.

Vi møder stadigvæk lokale, der kan huske Niels Ibsen, det viker til at han var en ganske særlig mand.

I 1970 var familien Ibsens ikke længere på gården, og byens vandrehjem slog døren op for overnatning efter en større ombygning. Efter nogle tumulte år og en lukning i 2010 stod bygningen tom det meste af tiden frem til 2015 hvor vi overtog den, kun afbrudt af nogle måneder i 2012 hvor boede asylansøgere i bygningen.

Før vi kunne begynde at leje værelser ud måtte vi i gang med at sætte stand, finde møbler, service og meget mere. Gårdhaven var groet helt til, murværket og vinduer trængte til en kærlig hånd.

Der har været nok at se til og vi har mange flere planer endnu. 1 salen skal ændres til små ferielejligheder, gårdhaven har ændret udseende men vi har mange flere planer med den.

Så hvis du har overnattet her da det var vandrehjem, vil du kunne kende rammerne, men ikke indholdet, for bygningen var tom og slidt da vi overtog den.

Vi sætter bygningen og inventer i stand med omtanke for miljø og genbruger, køber brugt og istandsætter når det er muligt og giver mening. Sengene er naturligvis nye og af god kvalitet, da den gode søvn er vigtig.