Parkering

Parkringsforhold ved ibsens gaard

Vi ved, at der kan være mangel på parkeringspladser i Ebeltoft, så vi vil gerne give dig nogle tips til parkering i forbindelse med dit besøg hos os på ibsens gaard.

Parkering er gratis her, men vi kan ikke reservere pladser.

Der er plads til 11-12 biler, ved vores hus.

Normalt optager vores sommergæster ikke disse pladser, da de ofte ankommer med offentlig transport, motorcykel eller på cykel. Men vi ikke kan garantere, at der er ledige pladser, da vi er centralt beliggende kan byens turister finde på at parkere her, eller vores søde naboer kan have gæster.

Lige til venstre for vores hus, er der 4 skrå pladser, som kan benyttes af alle i villakvarteret.

Derudover er der plads til mindst 3, ofte 4, biler oppe på brostenene inde langs husmuren. Hvor du er velkommen til at parkere, vi anbefaler at du parkerer indenfor afmærkningen, da den yderste del af brostenene er kommunens fortov, og parkering på fortov kan udløse en bøde.

Det er også tilladt at parkere i gaden, hvis de andre 2 muligheder er optaget. Der kan holde 3-4 biler foran vores hus, men sørg venligst for at give plads til dem, der parkere inde langs husmuren og undlad at blokere for naboernes udkørsler.

Parkeringspladser i nærheden af os

Af alternative parkeringsmuligheder tæt på, kan vi nævne den gamle Tømmerhandel, der findes adskillige p-pladser på Bagvænget og Vestervej. Der er en smutvej lige over for vores hus, så det tager kun 2 minutter at gå derfra når bilen er parkeret.

Overnatningssteder med parkering

Hvis parkering ved dit overnatningssted er altafgørende for dit ophold, så kan vi anbefale at du reserverer uden for byen, book et værelse på Molskroen Strandhotel, en juniorsuite på Molskroen eller et værelse på med parkering Motel Ebeltoft eller Ebeltoft Park B&B. Alle øvrige steder beliggende i Ebeltoft har enten flere værelser end parkeringspladser, offentlige parkeringspladser eller er små overnatningssteder der ligger i villakvarterer som os.

Parkering udenfor Ebeltoft

Tip til når du skal på tur rundt i Djursland husk p-skiven, der benyttes flittigt i Rønde og Grenå. Kører du mod Randers er der betalingspligt mange steder og skal du til Aarhus er det betalt parkering alle steder, også der hvor du overnatter.