Ebeltoft er en meget populær by at besøge.
Derfor kan det i ferieperioder, weekender og helligdage være svært at finde overnatning.
Der har tidligere været flere hoteller her, men Molslinjen har gjort sit til at antallet af gæster udenfor sæsonen blev minimeret. Flere steder har givet op, eller vælger at lukke ned i perioder af året.
Jeg får ofte spørgsmålet, hvem jeg kan anbefale, så derfor er dette opslag kommet på igen. Mange af de steder jeg har personligt kendskab til, har kun 1 bolig eller 1-2 værelser. De har derfor valgt at leje ud via AirBnB. Så jeg har ingen numre jeg kan udlevere.
Et par af de gode AirBnB steder lige her i nærheden er.
- Skovhuset (vores dejlige nabo).
- Mirija, Bolig i Ebeltoft (næsten nabo).
- Bolig i Ebeltoft, krydset af Søndergade og Havnevej, udlejes af Niels.
- Lejlighed i Ebeltoft, en rød bygning på Kirkegade udlejer Povl og Johanne.
Benyt evt. kortfunktion til at finde dem.
Husk at se om det er en booking eller en forespørgsel I er ved at lave. Der er stor forskel og et værelse kan være lejet ud før det bliver forsvinder fra AirBnB.
Mange har en bolig eller et værelse som de lejer via booking.com
For både AirBnB og Booking.com kan der være perioder, hvor du får besked om at alt udsolgt. Det kan skyldes at opslagene kun vises ved en søgning på et minimum antal nætter eller en bestemt ugedag er lukket for ankomst. Så prøv at justere din søgning, de online portaler ikke altid viser dig alle ledige muligheder.
Hoteller i skrivende stund:
- Molskroen i Femmøller.
- Molskroen Strandhus i Femmøller.
- Aarhus Lufthavns Hotel i Tirstrup.
- Fuglsøcentret i Fuglsø.
- Lübker Golf Hotel i Nimtofte.
Hoteller i Ebeltoft under ombygning:, bemærk de skifter sandsynligvis navn efter ombygningen.
- Ebeltoft Parkhotel, forventet genåbning medio 2026
- Toppen af Ebeltoft, forventet genåbning foråret 2027
Andre typer af overnatningssteder med flere værelser.
- Motel Ebeltoft i udkanten af byen.
- Danhostel i Rønde.
- Molsgaarden i Vistofte.
- Djurs Housing i Lyngby (udlejet til anden side frem til 2029)
Campingpladser i Ebeltoft omegnen med hytter:
- Ebeltoft Strand Camping
- DCU-Camping
- Dråby Strand Camping
- Blushøj Camping
- Mols Bjerge Camping
Vi har ikke selv personligt kendskab til alle de ovennævnte steder, men har oprettet denne oversigt for at være behjælpelig.
Med ønsket om at I finder det rette sted at overnatte.
Venlig hilsen
